Gæsteindlæg 3 fra Lone Theils

8.        The Sanctuary

Det er kun for piger, men hvis man er én af den slags, så er det et fantastisk sted at bruge en dag. Det er et spa, men ikke som man nogensinde har set det før. Det ligger bag en ubemærkelsesværdig dør i Covent Garden. Når man kommer ind, må man gnide sig i øjnene. Der er en dam med koi-karper, der er sauna, tyrkisk bad, restaurant, to pools og boblebad. Man bruger det meste af dagen der, spiser frokost, får ansigtsbehandlinger, massager og bladrer dovent i Vogue mellem svømmeturene og får ordnet sine negle. Og vupti er der lige gået syv timer. Det perfekte sted at gemme sig på en trist dag i februar.

9.        Marylebone High Street

Jeg shopper næsten aldrig på Oxford Street. Af og til skal man måske lige et ærinde inde i den store Marks & Spencer, men ellers synes jeg egentlig mest det er triste souvenirbutikker og steder, hvor jeg ikke helt har lyst til at købe mit tøj. Hvis jeg skal drysse rundt og shoppe på den der ustrukturerede måde man kan få lyst til på en fridag, foretrækker jeg at shoppe på Marylebone High Street, der har små hyggelige butikker, der tiltaler min smag lang mere. Jeg elsker at stikke hovedet ind i Emma Bridgewater og kiggge på porcelæn, Divertimenti er hvor jeg køber køkkenting, jeg må altid lige forbi Daunt Books, hvor bøgerne er sorteret efter land og ikke forfatter , og et besøg i La Fromagerie er den anledning til at sætte sig ned og få lidt frokost eller købe fantastiske oste under særdeles kyndig vejledning. Og frugt, marmelade, pasta og kager af fantastisk kvalitet.

10.      Angel

Min yndlingsbydel er Islington, omkring undergrundsstationen Angel, hvor jeg kommer næsten dagligt, fordi mit motionscenter ligger her. Jeg elsker alle mulige ting ved det her område. Her er min dagligbiograf Vue, her ligger Chilango, Londons bedste fastfood-mexicaner, her ligger Cyber Candy, hvor man kan få saltlakrids på en heldig dag. Her er Afghan Kitchen, der laver den bedste, bedste kylling i yoghurt og mynte. Her er Camden Passage med hyggelige indretningsbutikker og længere nede af gaden ligger Ottolenghi, en af Londons andre gudsbenådede kokkes restaurant. Her ligger mit yndlingssupermarked Waitrose og ved siden af ligger Marks & Spencer, hvis jeg skulle få lyst til at spise lidt mere fornemt. Og her ligger et væld af tøjbutikker og butikker med nipsgenstande og barer.  Perfekt.

Lone Theils

UK and Ireland Correspondent

Politiken

Links:

The Sanctuary

Marylebone High Street

og her har vi skrevet lidt.

Her har vi skrevet om Islington.

Og lad os så slutte med billeder fra Islington, som også er et af vores yndlingsbydele

Gæsteindlæg 2 fra Lone Theils

4.        South Bank

Den allerførste aften efter jeg var flyttet til London tog min kollega mig med i biografen. Det var hos BFI (British Film Institute) og jeg husker helt tydeligt, at da vi stod ud af bilen så en regnbue over Themsen og at jeg i det øjeblik tænkte, at jeg ville blive lykkelig i London. Siden da har jeg altid haft en lille blød plet for Southbank. Jeg kommer der egentlig kun når jeg har en aftale eller et ærinde og næsten altid for lidt. Men når jeg er der forsøger jeg altid at stå af undergrunden lidt fra min destination, så jeg kan gå og indsnuse stemningen af bogmarkedet, gøglerne, der står bomstille til nogen kaster en mønt, karusellerne og det ganske udemærkede marked med mad fra hele verden. Jeg elsker at besøge The Engine, en gammel brandbil bygget om til pølsevogn, der serverer dem i nye sammenhænge som eksempelvis den japanske hotdog med tang og wasabi. Og jeg elsker stadigvæk at gå i biffen og se film man ikke kan se andre steder end i BFI. Her har f.eks. lige været en Hitchcock-festival og da jeg var inde og se Fuglene var hele biografen pyntet op med hvide foldede origami-fugle. Hvor får man lige den omhu andre steder?

5.        Borough Market

Der er ikke noget at gøre. Selv om markedet er med i forskellige lister til døde, så elsker jeg stadigvæk at komme her. Jeg prøver at undgå weekenden, hvor det er allertravlest, men typisk nok er det jo ofte der jeg (lige som resten af London og en milliard turister ca.) har tid til at komme forbi og købe de bedste råvarer London kan præstere. Det er ikke billigt at handle her, så jeg køber typisk ting jeg virkelig ikke kan få andre steder. Squashblomster, det bedste speltbrød, kantareller og kødsauce fra den italienske kok. Jeg har mine faste steder på markedet jeg lige skal forbi og det er sjældent jeg kommer derfra uden at lige stikke hovedet forbi den tyske butik og få mig en hotdog. På ægte tyske maner.

6.        Trafalgar Square.

Lidt af en turistkliche. Men det man skal gøre og som jeg til tider gør, når jeg kommer forbi her, er at sætte sig på trappen foran National Gallery og bare sidde. Sidde lige så stille og elske London. Se ned over pladsen med turister, der altid forsøger at tage billeder af Nelsons løver og undgå at falde i springvandet. Se ned mod Whitehall, hvor man kan skimte Big Ben og Parliament Square. Lade det synke ind, at man er her. Nu. I smukke London. Jeg bliver aldrig træt af det.

7.        Hampstead Heath

Londons mest fantastiske park. Og det siger ikke så lidt i en by, hvor ekspertisen i parkanlægning er suveræn. Det som briterne kan, i modsætning til eksempelvis franskmændene, er at de kan lave en park, hvor der også er plads til natur. I Frankrig ligner parker noget, der er opmålt med linealer. Men briterne forstår, at for at en park skal fungere skal der både være plads til formelle bed og vildnis. Måske lidt mere som det virkelige liv. Og så har jeg en særlig forkærlighed for Hampsted Heath fordi jeg altid har elsket John le Carrés Smiley-bøger og det er netop her den lidt kiksede spion mødes med sine kolleger og går ture. De signalerer, at der er brug for møder ved at tegne med kridt på parkbænkene og hver gang jeg passerer en bænk skal jeg lige tage mig selv i at kigge efter om der nu er et par hvide streger.

Fortsættes imorgen…..

Links:

Southbank

The Engine

Borough Market

Hampstead Heath

og her har vi skrevet om Borough Market

Og så nogle af vores billeder…

først fra Borough Market

Borough Market marts 2011

og så fra Trafalger Square

Trafalger Square maj 2011

Gæste indlæg 1 fra Lone Theils

Min personlige London Top 10

Lone Theils, London

Det var sommeren 1996 og jeg havde fået mit afsluttende eksamensbevis fra Danmarks Journalisthøjskole om torsdagen. Søndag stod jeg i London og var parat til at gå i gang med at arbejde som junior-erhvervskorrespondent for Berlingske Tidende.

Siden da har jeg skiftet job et par gange og være en smut omkring Danmark, men jeg har alt i alt boet i London nu i 14 år og jeg er stadig så dybt forelsket i byen og taknemmelig over at bo her, at jeg efterhånden bare trækker på skuldrene, når folk spørger hvornår jeg egentlig flytter hjem?

Det gør jeg når de flytter London til Danmark.

Og som menneske kan man faktisk nemt rumme en slags dobbelt geografi. Når jeg skal besøge min familie, siger jeg at jeg rejser hjem til Danmark. Og når jeg vender tilbage, tja, så rejser jeg hjem til London.

Her min Top 10 liste over steder jeg for altid vil elske ved London og steder jeg personligt holder af at komme. Nogen af dem er måske åbenlyse, andre knap så iøjnefaldende.

1.        British Museum

Jeg bliver aldrig træt af denne storslåede bygning, der med sine massive søjler byder rejsende velkommen til et skatkammer i verdensklasse af kunst fra hele verden. I den ægyptiske hal står en gigantisk stenbuste af Ramses II, der altid får mig til at sukke en lille smule henført og ønske at jeg bare var nogle tusind år ældre og kunne have mødt denne gudeskønne mand. Rosetta-stenen, der var hele nøglen til at få løst gåden om hvordan man læser hieroglyffer fascinerer mig stadigvæk og jeg elsker at gå på togt i museumsbutikken efter sjove gaver til mine niecer og nevøer. Ja, der ER mange turister. Det her er på alle måder et verdensmuseum. Men hvis man kan sno sig igennem de fotograferende japanere, de højtråbende amerikanere og skoleklasserne, er det en af byens mest fantastiske steder. Og så er der gratis adgang. Det er en af de mest fremsynede ting den britiske regering har gjort: At give fri adgang til viden.

2.        Petersham Nurseries

Kender I de der lege, hvor man siger til sine venner, hvis du var en bil, ville du være en…Ford, Jaguar, Opel (indsæt bilmærke efter behov)? Well, hvis jeg skulle være en restaurant, ville jeg ønske, at jeg var Petersham Nurseries. Dette fantastiske sted, der har én Michelinstjerne givet til den fænomenale kok Skye Glyngell, der desværre ikke er der længere) er min ide om det perfekte spisested. I hvert tilfælde i Storbritannien. Det ligger lidt ude på landet i Richmond, tæt på floden i et drivhus i en planteskole. Bordene er ikke ens, stolene vakler på jordgulvet. Men maden er så fantastisk at man har lyst til at både løbe ud i køkkenet og fri til kokken og slikke tallerkenen for de sidste krummer, uanset hvem der ser det. Jeg elsker at maden er højsædet, at der er så hyggeligt og uformelt og at jeg altid bliver overrasket over genialiteten af smagssammensætningerne.  Det er kærlighed, generøsitet og opfindsomhed på en tallerken.

3.        Bogbutikkerne

Vi skal nyde dem mens de er her, for snart har Amazon verdensherredømme og det vil være en nostalgisk glæde at drysse ind i en boghandel med god tid og åbenhed overfor at blive forført af en god bog, der står der på en virkelig hylde og byder sig til. Der er to ting, der er med til at gøre Londons bogbutikker i verdensklasse. Bøgerne er så billige i forhold til Danmark, at man skal have et hjerte gjort af stærkere materiale end mig for at modstå. Og så har de åbent om søndagen. Hvor genialt, at butikkerne faktisk har åbent når man har tid til at se på bøger. Jeg elsker at hænge ud i den fem-etagers Waterstones i Gower Street og har brugt timer af mit liv derinde på at stå med næsen i indiske kogebøger, tegneserier og klassiske romaner inden jeg forlod butikken med favnen fuld af skatte.

Fortsættes imorgen……

Links:

British Museum

Her har vi skrevet om British Museum

Petersham Nurseries

Her har vi skrevet om Petersham Nurseries

Waterstones boghandel

Og så ét af vores egne billeder

Biblioteket på British Museum

Gæsteindlæg

Vi vil meget gerne have gæsteindlæg på vores blog. Nogle indlæg kommer helt af sig selv fra familie og venner, andre har vi (=Mette) spurgt om at få skrevet.

Lone Theils, der er Politikens korrespondent i England og Irland (og bosiddende i London) har igår sendt et langt fint gæsteindlæg, som vi vil bringe de næste 3 dage. Indlægget er langt, så derfor deler vi det op i mindre bidder, og efter aftale med Lone Theils slutter vi af med links og nogle af vores egne billeder.

mmhlondon

52 dage……

/H

Venstrekørsel på cykel

De blå cykelstieri London

Jeg skal aerligt indroemme at det tog lidt tid, og meget mod, foer jeg endelig fik kastet mig ud i trafikken paa cykel i det centrale London.

Som ny i London i aar 2005 brugte jeg mest busserne til at komme rundt i byen og meget af tiden i busserne gik med at iagttage cyklister. Dengang var der ikke saerlig mange cyklister i London i forhold til hvad der er idag og jeg var forbavset over, hvor mange af de faa cyklister der var der vaeltede paa deres cykler selv paa lige vej… Jeg har senere opdaget at en forholdsvis stor del af mine bekendte herovre rent faktisk aldrig har laert at cykle!

Efter et aars tid herovre var jeg godt og grundigt traet af at blive mast i tuben og vente paa busserne (der koerer efter en rimelig loes koereplan) og fik anskaffet mig en second hand cykel og en cykelhjelm.  Hjelmen er stadig en uundvaerlig del af mit cykeludstyr, ligesom mange cyklister ogsaa ifoerer sig neongule veste for bedre at blive set i trafikken. Selvom London har gjort utroligt meget for at fremme antallet af cyklister i specielt den centrale del af byen, saa har bilisterne stadig ikke helt vaennet sig til de mange cyklister paa gaden og man kan nemt blive overset i trafikken. Ca 90% af alle cyklister (undtaget turister) bruger cykelhjelm.

Inden jeg kastede mig ud i trafikken anskaffede jeg mig ogsaa nogle cykelkort over byen via Transport of London. Kortene er gratis og vejene har alle faaet en farve alt efter hvor cyklist-venlige de er. Man kan derfor nemt laegge en rute ad stille veje der tager en igennem centrum og se hvor man lovligt maa cykle paa fortovet etc. Kortene kan bestilles her:  https://www.tfl.gov.uk/roadusers/cycling/11682.aspx

Man skal lige taenke sig om foerste gang man cykler i venstre side, men det kommer egentlig meget naturligt naar man bare foelger bilerne. Derimod tager det lidt tilvaenning at foelge de engelske regler for cyklister. I modsaetning til Danmark hvor cyklister har deres eget regelsaet, saa koerer de engelske cyklister efter samme regler som bilerne dvs. skal man svinge til hoejre, saa koerer man ud i hoejresvingsbanen – ogsaa selvom det betyder at man skal krydse ind over 2 vejbaner og ind foran adskillige biler undervejs.

London nyder heldigvis godt af at have en borgmester (Boris Johnson) der selv commuter til arbejde paa cykel og derfor goer rigtig meget for at fremme cyklismen. Senest har han faaet gennemfoert etableringen af ”the super cycle highways” – blaa cykelstier kun for cyklister – inspireret af de danske cykelstier. Det kraever som regel 100% koncentration naar man cykler paa vejen herovre, saa det er helt fantastisk naar man naar til en af de blaa cykelstier og kan slappe lidt af 🙂

Et andet af Boris’ tiltag er vores citybikes sponsoreret af Barclays Bank- og ogsaa kaldet ”Boris bikes”.  Bycyklerne er placeret i docking stations overalt i det centrale London og de er supernemme at bruge. Som indbygger kan man koebe en aarlig noegle til cyklerne for £45 og turister kan betale med kreditkort ved selve docking stationen.  Den foerste halve time er gratis og den foerste time koster £1. Derefter kan det anbefales at saette cyklen, vente 5 min og saa tage en anden cykel da det ellers begynder at blive lidt pebret. Laes mere her: http://www.tfl.gov.uk/roadusers/cycling/14808.aspx

Bycyklerne er MEGET billigere end et day travelcard til London Underground og det er en super nem og hurtig maade at komme rundt i byen paa. Hvis man har en Iphone eller en Android kan man gratis downloade en app der viser en hvor narmeste docking station er og om der er ledige cykler/pladser.

Idag er der mange flere cyklister i London end da jeg ankom for 7 aar siden og nu cykler jeg paa arbejde stort set hver dag og nyder den friske luft og friheden i fulde drag. I weekenden tager jeg som regel ogsaa cyklen og jeg kan varmt anbefale cykelture til Kew, Richmond og Hampton Court Palace 🙂

Min naeste lange cykeltur gaar til Windsor!

/Ulla

Gæsteindlæg fra Klaus og co.

Kære Mette og Henrik

Når man nu har ikke har været i London siden 1974 (og det er fakta), så er det lidt svært at lave et dækkende besøg herovre på 3 døgn. Helle og jeg har slæbt vores sammenbragte afkom med, hvilket tæller tre unge kvinder på 19-22, og flot ung fyr på 17. De er heldigvis alle single, ellers havde det været helt uoverkommeligt. Vores besøg er punktnedslag på ganske få af de steder og oplevelser, som var på vores samlede liste.

Klaus på Millenium broen, det må så være for første gang 🙂

Turen herover gik som smurt. –men alligevel var vi på vej fra Hørsholm til Shepherds Bush i 8 timer.  En anden gang vil jeg nok vælge Gatwick fra. Der er simpelthen for meget ekstra transporttid. Vi kørte med Easybus fra lufthavnen til West Bromton. Chaufføren estimerede 5 kvarter, men han brugte max en time, inklusive de 5 min hvor en passager måtte ud og brække sig på grund af hans afsindige kørsel. Vi frygter for returruten til Gatwick.

Frokost Camden

Mandag eftermiddag brugte vi på Shepherds Bush Market. Boder der er klemt inde i en smøge under og langs jernbanen. Det er IKKE et mini-Camden, men vældig sjovt og kræmmermarkedsagtigt. Ufattelige mængder plastik, elektronik, junk, og metervarestoffer. Her er alle handlende og deres kunder enten, Sikher, burkaklædte kvinder, rastafaris eller for en lyserød dansker – endnu mere fremmedartede. Der bliver virkelig ikke talt ret meget Engelsk i den del af Shepherds Bush.

Tirsdag var vi i Camden Town. Det syntes vi alle sammen var virkelig sjovt. Skønt sted. Fedt bare at se alle de sjove folk der kommer der. Lucas på 17 fik tømt godt ud i pengebeholdningen i den lokale skaterforretning. Han skulle have sikkerhedsudstyr og dele til sit longboard. Tøserne fandt tøj både her og på Oxford Street, hvor vi tog til bagefter. Så shoppingdagen var virkelig også kontrasternes dag.

Themsen

I Dag, onsdag, har vi været på ren sightseeingtur. Vi tog undergrunden til Westminster og vandrede langs Themsens nordvestlige side og krydsede over The Millennium Bridge og fortsatte ad The Jubilee Walk til Tower Bridge. Der mange flotte steder at se på, og sjove optrædener langs vandet. Der var sært nok ikke nogen musikere? Ved Tower trængte vi alle voldsomt til at tisse. Der er desværre ikke mange offentlige toiletter i London. Men ved Towers billetsalg ligger et pænt og stort betalingstoilet.
Fra Tower Hill tog vi undergrundsbanen til Marpel Arch, da en af de unge stadig ikke var shopping mæt, og manglede at tjekke enkelte forretning i Oxford Street. Vi andre slentrede over i Hyde Park og tjekkede folkefesten ved storskærmene i anledning af OL.

Tower Bridge

Vi mærker ikke RIGTIG meget til OL. Ja, her er da mange turister og meget politi. Der er masser af OL-Crowd-managers og OL-klædte turister i togene. Der er sat ekstra mange Stewards ind, både ved undergrundsstationerne, og omkring fodgængerregulering ved særlige sights, som fx ved Hyde Park. Men vi, der ikke er herovre for OL’s skyld, skal ikke anstrenge os for at undgå hypen. Det hænger selvfølgelig sammen med, at vi ikke er de steder hvor det virkelig foregår.

Vi vil gerne hylde London Underground. The Tube er simpelthen et genialt netværk. Vi syntes virkelig det er sjovt velfungerende og charmerende system. Kombineret med de Oystercards vi købte over nettet og fik tilsendt hjemme i Danmark, er det virkelig alletiders. Bare offentlig transport i Storkøbenhavn virkede så godt.

Shepherds Bush Market

Vi takker for de råd vi har fået ved at læse jeres blog. De har klart gjort vores tur nemmere.

Kh Klaus og Co.

Gæsteindlæg fra Claudia

Primark på Oxford Street mellem metroen Bond Street og Marble arch:
Denne tøjkæde er ejet af Topshop. Det er rørende billigt (får h&m til at virke meget dyr!) og meget af det er ret dårlig kvalitet. Der er altid frygteligt mange mennesker – man skal indstille sig på at stå tre kvarter i kø til både prøverum og for at betale. Men det er det hele værd. Der er mange grimme ting, men også mange rigtig gode ting – jakker og basics som bukser, skjorter og t-shirts. Vilde kjoler og pæne sko. Det er et must når jeg er i london. Mediter evt. inden.

fra Google billeder

Området omkring Old Street er underligt og menneskeforladt – men der er vildt mange seje genbrugsbutikker hvis man går lidt rundt i gaderne omkring. Kan ikke sige noget præcist.

Google billeder

Spis mad på små lokale restauranter der serverer cous cous med lam der har simret hele dagen til 60 kr. Undgå turistfælder som de store berømte markeder. Og få fat i den avis der skriver om ugens koncerter og events.

Knus

Claudia, datter af vores gode venner på Fyn

British Museum

Det er ikke hver gang vi er i London at vi besøger British Museum, men det sker ofte. Som så mange andre offentlige museer i England er der gratis adgang, dvs. man må gerne donere lidt hvis man ønsker det, men ellers er der fri adgang til de faste udstillinger – og nogle specielle – mens andre store midlertidige udstillinger koster penge – og det kan godt være lidt dyrt.

Til de udstillinger der koster penge  kan man som regel købe  billet hjemmefra, så man springer, de til tider, meget lange køer over. Jeg husker i 2007, hvor museet havde en udstilling af de berømte terrakotta-krigere fra Kina. Her snoede køen sig rundt om museet, og museet blev nød til at holde aften/tidlig nat åbent.

Jeg var med til udgravningerne og tog dette billede…. nå nej – billedet er fundet på nettet.

Museet blev renoveret i 2001, og har nu en fantastisk smuk overdækket “gård” i midten, der binder alle afdelinger af museet sammen.

Midt i det hele ligger dette fantastiske bibliotek, som jeg kun kan anbefale at man giver et kig.

British Museum, februar 2005

I mine unge dage, hvor jeg var lidt ræverød historiestuderende på Københavns Universitet, mødte jeg op på museet og spurgte en museumsvagt om hvor deres afdeling for britisk imperialime var. Han kigge undrende på mig og sagde at sådan én havde de da ikke. Jeg kiggede selv lidt rundt, og fandt ud af, at med lidt god rød kritisk vilje, kunne jeg vælge at se hele museet som udtryk for britisk imperialime – de havde godt nok fået hugget nogle kunstskatte rundt om i verdenen.

Mange af disse kunstskatte er der stadig, og især den Ægyptiske samling er spændende – mumier og så´en.

I 2006 oplevede vi en meget spændende særudstilling, der beskrev et mands og en kvindes liv gennem den medicin vi tager gennem hele livet – det var MEGET!!

Godt nok mange piller. British Museum marts 2006

Tjek museets hjemmeside og se hvad der er “på” lige nu, jeg synes altid museet er et besøg værd – og især hvis det regner: -)

/H

Gæsteindlæg: Chelsea/Pink Floyd?

Hvad har Chelsea og Pink Floyd med hinanden at gøre? Det spørger du nok dig selv om. For mit vedkommene er jeg vild med begge dele. Chelsea er mit absolute engelske favorithold, selvom tøjstilen har ændret sig siden 70’erne (se tidligere indlæg fra Henrik). Pink floyd er et fantastisk band. Henrik og jeg spiller sammen i et band hvor vi bl.a. spiller numre af Pink Floyd. Som guitarist har jeg stor respekt for David Gilmore.

Nå, men hvad kan de ellers have med hinanden at gøre? Jo, Chelseas ejer, Roman Abramovitj vil købe Battersea Power Station og ombygge det til Chelsea nye stadion. Battersea er jo det berømte kraftværk fra coveret af Pink Floyds Animals plade (den med grisen). Battersea har stået tomt siden 1983. Læs mere om Battersea her.

Pink Floyd Animals cover

Det kan nok bringe sindene i kog hos både Chelsea og Pink Floyd fans. Chelsea har planer om at bygge et moderne stadion med plads til ca.60.000 tilskuere, men mange Chelsea fans vil  selvfølgelig gerne bevare Stamford Bridge, som de er kommet på altid. Det har plads til ca.42.000 og er efterhånden noget forældet. Pink Floyd Fansene er bange for at miste dette kulturelle minde om et af deres heltes mesterværker.  Pressen skriver dog at det er Chelseas plan at bevare kraftværkets udseende, bl.a. de fire skorstene. Sådan her kunne det f.eks. komme til at se ud:

Læs mere her og her.

Dette er skrevet af en glad Chelsea fan, da Chelsea jo vandt FA-cuppen i går. Det næste er Champions League trofæet.

Hilsen Lars Ditlevsen.

Vores besøg i The London Bridge Experience (gæsteindlæg)

Casper og Birgitte

Birgitte og jeg er ikke i London så ofte som Mette og Henrik, men vi har da været der et par gange. Sidst var i efteråret 2010, hvor vi havde en oplevelse lidt ud over det sædvanlige. En oplevelse som jeg under hårdt pres fra min mor nu endelig har fået taget mig sammen til at skrive om lidt om.

Vi var i The London Bridge Experience og London Tombs (http://www.thelondonbridgeexperience.com) – noget der vel bedst kan beskrives som en form for totalteater. Har man været i Valhal-forlystelsen i Tivoli kan det sammenlignes lidt med den teater/dukke/film del der kommer inden man kommer ind i selve forlystelsen. Man køber en samlet billet og starter med The London Bridge Experience, hvor en guide fører en gruppe igennem en række livagtige og makabre udstillinger fra området omkring London Bridge som man kunne forestille sig den har været i gamle dage. Denne del af turen er ikke noget særligt, og tjener mest til at komme i den rette stemning til hovedattraktionen: London Tombs.

Vi ankom til en elevator dekoreret som en gammeldags lift ned til fangekældrene under London Bridge. Her blev vi delt op i endnu mindre grupper – Birgitte og jeg kom sammen med tre familier der alle havde børn i 10-12 års alderen. To drenge var meget ivrige for at komme først ind i elevatoren og stå forrest og være klar til at udforske London Tombs. Men da elevatoren havde givet os en ordentlig rystetur og dørene åbnede ud til en meget mørk gang klyngede alle børnene sig til deres forældre, og ingen af dem turde gå først ud. Så gæt hvem den store ære tilfaldt.

London Tombs er et slags spøgelsestog man bevæger sig igennem på gåben i sit eget tempo. Der er uhyggelige lyde og stemningsfuld musik, der er blodige dekorationer og skeletter, og der er masser af blinkende lys, falsk spindelvæv og højtryksluft. Men det der gør London Tombs til noget særligt er alle de skuespillere der render rundt i de mørke gange sminket til at ligne lig, skeletter, spøgelser, zombier, trolde og hekse. De gemmer sig en masse forskellige steder, og pludselig hopper de frem og forskrækker den lille gruppe. Hvis man synes det er sjovt at få et chock og blive forskrækket – så kan man få begge dele i rigelige mængder i London Tombs. Når man kommer ud på den anden side føler man faktisk man har overvundet sig selv, og den næste gyserfilm man ser virker ikke nær så uhyggelig.

Skulle man få lyst til et besøg i The London Bridge Experience, kan jeg give et par tips: Kom tidligt på en hverdag – så er køen ikke så lang, og man kan komme rundt i sit eget tempo. Man kan købe billetterne i forvejen på nettet og få en bestemt tid man skal komme. Og når man kommer til Tombs-delen, er det faktisk en fordel at gå først – der kan man nemlig som regel nå at spotte skuespillerne inden de springer frem og forskrækker en 😉