Foreløbig planlægning

29 Feb

2 dage….

Nu må jeg vel snart til at afsløre hvilke ting der er planlagt (af mig) til vores 4 dage i London. Vi har efterhånden så mange steder vi gerne vil besøge hver gang vi er i byen og så mange restauranter og cafeer vi gerne vil spise og drikke kaffe på, at man kan blive lidt stresset. Og det er faktisk svært at nå det hele og så samtidig finde nogle nye endnu ikke besøgte lokaliteter.

Men her er planen (med ret til ændringer):

Fredag:

Tiiiiiidlig op og med flyet kl. 7:45 – hvis vi er heldige, og alt går som det som det skal, kan vi aflevere vores bagage på hotellet lidt over 10 engelsk tid.

Og så er det vel tid til morgenmad/tidlig frokost, som skal indtages på The Diner, der ligger på en sidegade til Carnaby Street. Inspireret af vores tur til NYC må vi have lidt god solid amerikansk morgenmad – der burde så også kunne gå for frokost.

Kaffe på Monmouth må presses ind på et tidspunkt. Så skal de faste tøj- og pladebutikker lige tjekkes og så tilbage til hotel og få et værelse.

Videre til Rough Trade (Henrik: kigge på plader – Mette: strikke og drikke kaffe) og derefter til Borough Market, hvor vi skal spise aftensmad på Fish!, en restaurant jeg fandt på Borough Markets hjemmeside – vi skulle finde et sted hvor vi bl.a. kunne få østers.

En af de flinke ansatte i vores Irma, har forleden fortalt mig, at hun  havde været med til at åbne restauranten og arbejdet der i 4 år – verden er lille.

Så er vi måske nok ved at være lidt trætte, hvem ved? Men der bliver nok tjekket lidt folkeliv og lidt butikker på vej tilbage til hotellet.

Lørdag:

Morgenmad på Gail´s i Islington, som jeg læste godt om i Politiken. Derefter rundtur i Islington som vi plejer.

Så er programmet ret åbent, det må være vejret der bestemmer. Hvis solen er fremme (= det ikke regner), skal vi i St James Park og også tjekke den nye dansk/norske skulptur på Trafalger Square – mere om den når vi kommer hjem.

Den fjerde søjle på Trafalger Square har skiftende udsmykning. Lige nu er det dansk/norske Elmgreen & Dragset's "Powerless Structures" der udstilles, før den var det Yinka Shonibare’s "Nelson’s Ship in a Bottle", som vi fotograferede i juli 2010

Om aftenen vil Mette på dansepub i Brick Lane, så spiser vi nok i nærheden.

Søndag:

Morgenmad på SoS. Derefter skal vi finde  St Katherine Dock (nær Tower), en hyggelig lille “havn”, som vi faldt over for nogle år siden. Også mere om den når vi er hjemme igen.

Cafe med vandudsigt St Katherine Dock februar 2005

St Katherine Dock februar 2005

Så skal vi et nyt sted hen (= et sted vi ikke har været før): Columbia Flower Market.

Og så har jeg noteret Hummingbird Backery i Wardour Street, det er vist noget med rigtig gode kager.

Aftensmad?

Mandag = hjemrejsedag😦

Morgenmad på Pret A Manger lige i nærheden af hotellet. Tjek ud og så igen alt efter vejret, kunne en tur til Primrose Hill og London Zoo komme i betragting. Ellers finde vi på noget. Frokost på Jamie´s Italian i Covent Garden (hjemrejse tradition) og så ellers mod lufthaven og hjem.

Det fantastiske brød hos Jamie´s Italian

Det kan måske virke lidt underligt at planlægge så meget hjemmefra, men vores erfaring er, at hvis man går efter en bestem lokation eller en bestemt bager, så kommer man rundt i byen og ser nye områder. Og så skal man selvfølgelig ikke være slave af sin planlægning, men bruge tid på de interessante – og ikke planlagte – ting man møder på vejen.

/H

%d bloggers like this: