Once upon a time

16 Feb

Oprindeligt tog vi til London for at fejre vores kærestedag, som er d. 22 februar (altså på onsdag). Som årene gik, rykkede vi længere hen mod marts, for at få  foråret med.

Henrik i Londons forår

Dengang skrev jeg fem årsdagbog. For dem der ikke kender dette begreb, så skriver man et par linier hver dag hvert år. Hver side har plads til fem årstal. På en måde kan man se hvad man har lavet på den samme dato fem år i træk.

Nu er to-tre linier ikke særlig meget plads, når man drøner rundt i London i 8 -10 timer i træk, og vi taler da også altid om, hvor afsindig mange ting vi når på en dag, når vi er i London. Hjemme når vi to ting: går på arbejde og kommer hjem.

Her er et par direkte afskrifter fra fem årsdagbogen, så I kan se at jeg ikke er fuld af løgn, når jeg siger at vi når en masse.

20 februar 2009:

Monmouth-Nothing Hill- Islington – støvler & Henrik tøj – Mamma Mia var faboulous! Spiste kinesisk og gik i legetøjsjunglen på vej hjem.

Mette 4 år...please...? (virkelig dårligt billede, men støvlerne er fra Clarks!)

21 februar 2009:

Monmouth – Camden – Oxford Street – HMW & GAP – Kaffe og kage i Soho Square garden – St. James; frokost – Berwick Street – karbad – YO Sushi – Hägendash – credit kort panik anfald…

Sidst nævnte kræver måske en forklaring…

Efter en rigtig skøn aften, hvor jeg har haft Henriks Visa dankort i min pung, så han ikke behøvede at tage en taske med, opdager vi til vores store skræk at jeg har mistet hans Visa dankort. Vi endevender alting tusind gange hjemme på hotellet og jeg fatter ikke hvordan det kan være blevet stjålet eller være blevet tabt, det har ligget i et særskilt rum i min pung, sammen med et billede af min datter som også er væk. Altså må det være gledet ud af pungen. Vi ringer til min søn i Danmark og han hjælper os med at få spærret kortet og derefter går vi vores tur baglæns, for at se om vi kan finde det forhåbentligt tabte kort.

På Häegen-Dazs (is konditori på Leicester Square) er de ved at lukke da vi ankommer. Vi er de eneste i butikken og ekspedienten er meget medfølende. Da jeg nævner billedet af min datter lyser hun op og farer om i baglokalet. Hun kommer ud med billedet af min datter, men intet dankort. Hun render rundt og flytter på alting i isbutikken og er vældig hjælpsom, da jeg pludselig får øje på noget hvidt som er gledet ind under montren med is. Det ligner en bon , men det er Henriks dankort i et hvidt etui!! Vi er helt rundt på gulvet af glæde over fundet og næste mere overraskede over at have fundet det igen, end vi var over at have tabt det!!

Foran "gerningsstedet" februar 2009

Det var både første -og sidste – gang at jeg fik ansvaret for Henriks dankort….   /M

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: