Sofies flaskepost

3 Feb

Engang lavede jeg en gåde og gemte en flaskepost i London, til en helt særlig pige ved navn Sofie:

“I en have uden græs

I en kælder uden tag

Finder du helt uden stress

Min besked – en skønne dag

Haven den er fuld af støj

Ned ad trappen skal du gå

En butik som sælger ’tøj’

Som man ej kan tage på

Rund og lang og grøn og klar

Gennem ruden ’Hej Sofie!!

Kender du det rette svar

Så er du den rette pige!

Tænk så fandt du min besked!

Tag den bare med dig hjem

Nu den din til evighed

Gem den eller sæt den frem

Du bestemmer selv Sofie

Håber det var sjovt for dig

Jeg kan i hvert fald godt sige

Det var rigtig sjovt for mig :)”

Jeg havde udset mig en legetøjsbutik i Covent garden, som vi flere gange havde været inde i. Det er en meget speciel legetøjsbutik, med mange spændende ting for børn og voksne i alle aldre, og man kan gå og kikke i timevis hos Eric Snook http://www.ericsnook.co.uk/

Legetøjsbutikken i Covent Garden maj 2011

I den bagerste del af butikken,  havde jeg spottet et lille bitte kontor. Døren stod på klem og jeg fik kontakt med en mand som talte i tlf. Han bad mig, med en håndbevægelse, vente til han var færdig og kom snart efter ud af kontoret og lyttede venligt, og noget overrasket, til min lidt usædvanlige forespørgsel.

Derefter bad han mig om at komme tilbage en time senere, for at tale med butikkens manager, som var ude i et ærinde.

Da jeg 1 time senere, med meget raske skridt, banede mig vej ned igennem et fuldstændig overfyldt Covent Garden for anden gang den dag, med en tidshorisont på 12 minutter, gik det op for mig, at jeg for det første havde udsat mit forehavende til feriens sidste dag, men også til vores sidste time. Med bankende hjerte gik jeg ind i butikken, med en følelse af ’no point of return’ og stod i kø til manageren i ca. tre minutter, hvor jeg dybest set forbandede mig selv og alle mine skøre påfund en lille smule….

Men Well, Well, Well! ER englænderne ikke bare et skønt folkefærd? Manageren i Eric Snook, lyttede smilende til mit forehavende og spurgte ganske kort, hvorfor jeg gerne ville gøre det her for denne her pige, hvortil jeg svarede; Det ved jeg ikke! Bare fordi hun er en skøn pige og jeg er en lille smule skør🙂 Det grinede hun af og så tog hun min flaske og sagde: ”Vi stiller den ud i vinduet på den dato du har bedt om! ”

Jeg takkede mange gange og spurtede ud af døren og nåede lige tilbage til hotellet til aftalt tid.

Sofie fandt faktisk sin flaske, da hun var i London. Hvordan hun klarede det, det må I spørge hende selv om. Hvis I kan finde hende…. og hvis I vil vide om hun er den rigtige Sofie, skal I bare spørge hende hvad hendes to brødre hedder. Hvis hun siger  Otto og Casper – så har I fundet den rigtige Sofie🙂

/M

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: