Fifteen i London

30 Jan

32 dage til…

Mette og Henrik på Fifteen august 2004

En af de helt store madoplevelser vi har haft i London, er så afgjort vores første besøg på Fifteen, Jamie Olivers restaurant i London.

vin menu (klik på menuen)

Vi havde fulgt TV dokumentaren med stor interesse i Danmark og var meget opsatte på at prøve at spise på den lyserøde restaurant, med alle de seje unge mennesker der arbejdede der! Prisen var ligesom lidt udenfor ‘gratis ferie’ princippet, men vi sparede sammen (eller hævede vi bare kassekredit maksimum? Det husker jeg ikke…)

Da vi nu tænkte at det var noget helt særligt, som vi måske kun ville opleve en enkelt gang, så skulle den jo ikke ha’ for lidt. Vi troppede op i vores fineste puds, og satte os godt tilrette i baren, og bestilte en drink, i sikker overbevisning om at vi skulle vente en halv times tid på at blive vist ned til vores bord. Der gik dog kun 2 minutter, drinken var lige blevet sat foran os, så fik vi anvist et bord.

Det umiddelbare indtryk var at restauranten var mindre end vi havde troet. Der var hyggeligt, en fantastisk betjening og frem for alt, helt forrygende god mad. Små retter, så små, at vi i starten frygtede ikke at blive mætte,men det ændrede sig skal jeg lige love for! Vi nåede ikke andet end at nippe til vores drinks, før første lille apetizer blev serveret, med et glas champagne. Vi havde begge bestilt vinmenu, og inden vi havde set os om, havde vi fået en forret og et glas hvidvin. Nu havde jeg så lige tre glas stående; campari, champagne og hvidvin…nå, jeg bundede da bare.

Begyndende røde kinder

Der gik ikke længe før vi begge havde røde kinder og var muntre. Tjenerne fortalte beredvilligt om maden og man følte sig særdeles godt behandlet.

I kan se hvad vi fik at spise på menuen den dag, men jeg vil til hver en tid spise hvad som helst på Fifteen. Derimod skal jeg aldrig mere have vin menu.

menu (klik for at se den stor)

Efter otte retter med dertil hørende vine af forskellig slags, ovenpå en campari og et glas champagne, må jeg med skam melde, atj eg pludselig kunne konstatere, at jeg var mere end hønefuld. Nu drikker jeg ikke ret tit alkohol og slet ikke ret meget ad gangen, så der var egentlig ikke noget at sige til at jeg var blevet kanon stiv. Det underlige var at jeg ikke rigtig havde lagt mærke til det🙂

Først prøvede jeg at overtale Henrik til at vi kunne gå hjem fra restauranten, men det var alt for langt. Derefter husker jeg mest, at vi gik igennem en lang tunnel for at komme til tuben, hvor jeg havde store problemer med at gå inden i midten (det var et rør af en slags) jeg følte at jeg gik op ad siderne…

Hjemme på hotellet ville jeg ikke med ind på værelset. Jeg smed skoene og gik rundt i en halv time ude på gangen, i håbe om at blive bare lidt mere ædru inden jeg skulle sove…men ak. intet virkede. Jeg havde lige lagt mig, så måtte jeg haste ud på toilettet og sige farvel til alt det dejlige vi lige havde fortæret. Jeg græd af forbitrelse husker jeg. Så husker jeg ikke mere, fx, husker jeg ikke at jeg havde optaget flere film af mig selv ude på dametoilettet..men det så vi jo så næste dag på kameraet…(kan desværre ikke vise videoen på bloggen)

Uhm!!

/M

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: