Vores Irma bestyrer elsker også London!

18 Jan

Der er 44 dage til….

Vi havde en sjov oplevelse for nogle år siden, som kræver lidt forhistorie;

Vi holdt oprindeligt meget af at bo på Regent Palace Hotel, ved Picadilly Circus. Det var så centralt som noget, og så var det billigt og havde en fantastisk stor og stemningsfuld morgenmadssal, med croissanter ad libitum og okay  hotel kaffe. Når man ellers kunne leve med fællesbadet ude på gangen, hvor malingen skallede af og der godt kunne komme en kakkerlak forbi….Hotellet var meget stort og ofte fyldt med unge mennesker blandt andet pga. prisen, der var rimelig.

Nå men tiderne skifter og også Regent måtte spare. Morgenmads salen blev lukket og man fik noget kedeligt flymad op på værelset, et lille flute i plasticpose og et alt for grønt æble. Vi prøvede at bo der par gange efter ’moderniseringen’, som udover flymaden, bestod af at nogen havde proppet et kombineret toilet/brusekabine fra en flyvemaskine ind på værelset…..ikke særlig NICE.

Derefter rykkede vi i en periode til området ved Russel Square hvor vi boede på Hotel Holliday inn Bloomsbury, hvilket er okay, især pga af morgenmaden, og en enkelt gang på Hotel Royal på Tavistock Street, som vi ikke følte trang til at genopleve. Dernæst landede vi lidt tilfældigt på Strand Palace , som sidenhen har været vores ynglingshotel, kun afbrudt af et par enkelte overnatninger på Bedford Hotel, som har en lille sød gårdhave, som vi dog aldrig fik brugt.

Strand Palace ligger også dejligt centralt og tæt på undergrundsstationen Covent Garden, og tæt på Themsen, når man vil gå en romantisk aftentur inden man går til ro. Morgenmaden er helt i top,  selvom kaffen er udrikkelig og det kan trække fra airconditioneringen.

Men…tankerne gik stadigvæk til de gode gamle dage på Regent og vi gik næsten altid lige forbi, for at se hvordan det stod til med bygningen og om der stadig var hotel der.

For nogle år siden var det pludselig sat træplader på forneden, som om noget bygningsmæssigt skulle til at foregå. Vi tog billeder af det stakkels gamle hotel, som havde været så grueligt meget igennem.

Da vi – på vej hjem fra den tur – stod i lufthavnen i Kastrup og ventede på vores kufferter ved transportbåndet, så jeg en mand med en kone og et par børn, som jeg synes virkede bekendt. Jeg kunne bare ikke placere ham. Da både Henrik og jeg arbejder indenfor daginstitutionsverdenen, var det sandsynligt at det var en tidligere forælder fra en af vores institutioner. Vi nåede aldrig at gå hen og spørge ham, da vores kufferter kom.

Senere , da vi hjemme kiggede billeder fra vores tur, opdager jeg, at selvsamme mand, tilfældigvis er med på et af de billeder vi har taget af Hotel Regent!

Henrik ser grundigt på manden og vi er enige om at vi kender ham, ret godt. Men vi kan ikke komme på hvem han er, før Henrik en dag kommer glad hjem fra indkøb og siger:

”Det var vores Irma bestyrer!”

Sidenhen har vi altid (især Henrik) lige skullet tale et par ord med Jesper, vores Irma bestyrer, om vores næste tur til London. Han og hans familie er også blevet ret begejstrede for byen, så det hænder, at han også får et ord indført om London. Og hvem ved, måske skriver han en dag lidt på vores blog om sine egne yndlingssteder!

/M

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: