Det dejligste kaffested vi kender 2

12 Jan

Mette fik lige d.6.1.12 tørret en opgave af på mig – Monmouths historie.

Den vil jeg nu ikke gå så meget ind i, det meste står på deres hjemmeside.

Monmouth består af 3 butikker. I Maltby Street i Bermondsey (vi er stadig i London) ligger deres risteri – der er også en butik/cafe, men den har meget sparsomt åbent, kun lørdag formiddag, tjek hjemmesiden.

På det dejlige Borough Market ligger der også en butik, den er en del større end den i Monmouth Street, og hyggelig på en anden måde. Blandt andet er der et stort fællesbord, hvor man for et beskedent beløb (tror jeg nok, vi prøvede ikke), kan skære og spise alt det brød man kan spise, med dejlig syltetøj og smør til.

Fællesbordet, Monmouth, Borough Market, marts 2011

Men ”vores” butik er den i Monmouth Street, og det er her det hele startede. Først som risteri, senere også som cafe/butik. Hvis man har været i cafeen, kan det være svært at forstå hvordan, der kunne være plads til alt dette – det er ikke megen plads. Men kors hvor er der hyggeligt. Vores første besøg var i februar 2005, og vi har godt nok været der mange gange siden. Det var lidt tilfældigt vi fandt cafeen, vist noget med at Mette var blevet kaffetrængende (dem der kender hende vil nok sige: ”hvornår er hun ikke det”), og det passede så lige med at vi kom forbi Monmouth Street.

Monmouth, Monmouth St. februar 2005

Der er blevet lidt lysere, marts 2011

Noget af det hyggelige ved butikken/cafeen er, at der ikke er den store udskifting i personalet, der er stadig folk vi kan huske fra første gang vi var der. Nye er kommet til, men det er alltid hyggeligt at møde gamle kendinge, selvom de vist ikke rigtig kan huske os fra år til år🙂

De værste oplevelser vi har haft, var da deres espressomaskine brød sammen, da vi opdagede de ikke havde åbent om søndagen og da de skulle have lagt nyt gulv og lukkede – mens vi var i byen!! Det siger lidt om butikken, at da de havde lukket stod de ansatte (nogle af dem) uden for butikken, og henviste til andre gode kaffesteder – det er da stil! Og de kender også nogle af de gode kaffesteder i København!!

Der er blevet indrettet lidt om gennem årene, og det er vi jo ikke så meget for, men ånden er bevaret.

v/Henrik

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: