Gratis ferie

8 Jan

Idag er der 54 dage til…  at vi skal til London for at fejre vores 16 års kærestedag.

Jeg går og brygger på et lidt længere indlæg omkring shopping, og i den forbindelse vil jeg benytte anledningen til at fortælle hvad der kom før ‘shopping’.

Gratis regnvejr i London

De første par gange hvor vi tog til London om vinteren, fik vi ideen fordi jeg gik på efteruddannelse og havde en uges pause mellem et afsluttet modul og det næste jeg skulle starte på. Da vores juleferie ikke havde været særlig meget ferie for mig, pga den ventende eksamen i slutningen af januar, trængte vi gevaldigt til en lille ferie sammen. Nu vælter man sig ikke ligefrem i penge efter jul, så vi besluttede os simpelthen for at tage den billigste rejse, finde et billigt hotel og kun besøge seværdigheder der var gratis, hvilket altså udelukkede shopping.

Henrik fandt os en ret billigt rejse og et hotel med tilbud på en gratis overnatning ved køb af tre og vi tog afsted i en forlænget weekend. Vi spiste relativt billigt, og havde hentet forskellige tilbud ind hjemmefra via restauranternes hjemmeside . Blandt andet opdagede vi at Yo Sushi havde tilbud hver mandag og at man kunne få en gratis drink på Wagamama hvis man havde en rabat kupon med osv.

Gratis udsigt fra Primrose Hill

Der er mange museer i London der er gratis og British Museum og Tate Modern var faste besøgssteder for os flere gange i træk, Tate besøger vi stadig på næsten alle vores ture til London.

Overskriften for dette indlæg er selvfølgelig noget misvisende, men vi forsøgte nogle år i træk, at holde fast i at vi godt kunne få råd til at tage en forlænget weekend til London hvert år, når bare vi gik efter gratis tilbud og rabatter.

Det er faktisk ikke så dyrt at spise på Pret A Manger

Sidenhen ændrede det sig, og blev mere shoppe orienteret. En af grundene er, at Henrik meget sjældent kan finde tøj i Danmark som han kan lide, og som er til at betale. Efter at have opdaget ‘Fat Face‘, som både har dame og herretøj og i stilen minder lidt om Marlboro, men prismæssigt er meget mere rimeligt, begyndte vi at bestille tøj over nettet derfra. I dag køber Henrik det meste af sit tøj i Fat face og/eller Gap, og nu hvor vi fast tager af sted en gang om året, køber vi det selvfølgelig derovre. Mere om det i mit indlæg om shopping….🙂

Gratis overvindelse af angst for broer - Millenium bridge i London

/M

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: