Det dejligste kaffested vi kender

6 Jan

Idag er der 56 dage til….

Vores kaffested i London

Noget af det allerførste der står på programmet, når vi kommer til London, er at få en god kop kaffe på vores foretrukne kaffe sted ‘ Monmouth’.

Kaffestedet kan ikke betegnes som en cafe’ for den er mest brugt af de lokaler som take away coffee place, og på bestemte tidspunkter af dagen kan der være kø langt ud på gaden.

Stedet har dog et mindre antal siddepladser, ca. 12 – med lidt god vilje – og vil man ind og sidde og drikke en kop kaffe, kan man gå uden om køen og stikke hovedet ind og spørge om der er plads. Man kan også stille sig i kø til at blive ‘seatet’ og så står man ofte oppe foran, og ikke ude på gaden🙂

Monmouth marts 2011

Charmen ved at sidde og drikke kaffe på Monmouth, ud over at kaffen er ‘damn good’ , er efter min mening kulturen omkring at dele et bord. Siddepladserne er små træborde med bænke, i snævre båse, som adskilles af rustikke trævægge. Hvis man ønsker plads og der sidder nogen i alle båsene, spørger personalet høfligt de der sidder der om de vil dele (‘do you want to share?). Der svares altid ja🙂 og det er lidt hyggeligt at sidde og flette ben med mange forskellige mennesker.Det skal dog nævnes at bænkene er lidt høje og ikke så behagelige at sidde på i længere tid af gangen.

Nogle af de siddende gæster er turister, nogle er stamkunder. Ofte sidder der en og læser/studerer/skriver eller lignende. Der kommer altid nogle ind med en masse tasker og poser og skal lige puste ud mellem indkøbene.

Mobil telefoner er forbudt og man får altid serveret et dejligt koldt glas vand mens man venter på at kunne bestille.

Uhm!

Ud over kaffe sælges der også et utal er kager i høj kvalitet (Paul- kager) . Vi deler ofte en Croissant med mandler, men man kan få mange lækkerier. Stedet sælger også kaffebønner og noget helt specielt sukker, som vi altid køber et par kg. med hjem af, både bønner og sukker.

Ud over kvaliteten af de råvarer der anvendes og den hyggelige indretning, er vi også faldet pladask for den måde personalet taler til kunderne og hinanden på. Der er en utroligt hyggelig og varm atmosfære, personalet er ofte de samme som da vi var der sidste år, af og til kommer der nye, men der er altid nogle af de gamle og tonen er dejlig afslappet, men der arbejdes altid fokuseret og proffessionelt.


Lyden af Monmouth består dels af kaffemaskinens hvæsen, afbrudt af lyden af kaffe der bankes ud, og dels af personalets bestillingskomandoer til hinanden: “White Flat!” “One Americano”  “Two latte!”Det personale som står fast ved kaffemaskinen, gentager ordren for at bestiller kan høre at det er opfattet.

Vi elsker lyden og duften af Monmouth, og kan bare ikke vente med at få den første kop kaffe.

Stedet ligger i Monmouth Street i Soho, tæt ved Seven Dials. Udenfor er der en lille træbænk hvor man kan sidde og vente eller drikke sin Latte. Der er lukket om søndagen.

Monmouths åbningstider

Stedet har også en historie, men det vil jeg overlade til Henrik at skrive om en anden gang🙂

/M

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: