Musik

1 Jan

Pladebutikker 1.

Da jeg startede med at rejse til London i 1976, var noget af det vigtigste at besøge de mange og, efter danske forhold, store pladebutikker. På den første tur med mine forældre og min bror, blev familiens samlet indkøb af musik 40 LP´er! Og sådan var det i mange mange år, i London kunne jeg finde musik man slet ikke kunne købe i Danmark. Før i tiden kom jeg til London med lange lister over musik jeg skulle leder efter, de tider er efterhånden forbi.Nu sker størstedelen af mit musikkøb på internettet, og det gælder vel for de fleste andre mennesker. Det er både billigere og alt kan købes ét eller andet sted i verden. Det har så bevirket at den ene pladebutik efter den anden lukker, og med al respekt for FONA, TP og den andre kæder, er det altså ikke det samme at handle hos dem, som at stå og nørde i GUF i gamle dage, eller komme i en butik med speciale i en eller anden genre. Det er vel efterhånden kun jazz, hiphop/rap, dj og verdensmusik der har deres egne specialbutikker.

Gennem de sidste år er der mange pladebutikker der er lukket i London, Tower, Our Price, Fopp og Virgin, der kom til at hedde Zavvi, men som også lukkede efter kort tid. Før i tiden var der også en del jazzbutikker, men de er også mere eller mindre væk. Tilbage af de store kæder er HMV, der dog har lukket en del afdelinger de sidste år, og så er Fopp genåbnet med én butik i London og syv andre i resten af UK.

En ting jeg godt kan lide ved pladebutikkerne – og de fleste andre butikker i byen – er, at der er åbent i weekenden og til sent på aftenen. Det er sgu sjovt at gå på pladejagt i HMV eller FOPP efter aftensmad.

FOPP                                                                                                                                                                                                                                      Jeg var meget ked af det da Fopp gik i betalingsstandsning i 2007, især fordi de havde åbnet et flagskib af en butik med cafe, hvor Mette kunne drikke kaffe og strikke, men jeg kiggede butikken grundigt igennem. For det første var det billigt, Mette gik ikke i andre butikker imens og brugte penge dér, for det andet stressede der mig ikke så meget, jeg behøvede ikke at skynde mig (helt så meget). Nu er der kun butikken i Earlham Street tilbage. Det  gode ved FOPP var, og er, alle deres meget billige tilbud fx.  CD´er og   DVD´er til 25 kr. For hver gang jeg kommer i butikken fylder musikken mindre og mindre, bøger og film tager over, men man kan stadig finde nogle fantastiske tilbud. Og så ved personalet faktisk noget om musik, og de har et stort udvalg inden for de fleste genrer.

På pladejagt i FOPP

På pladejagt i FOPP

HMV er den eneste af de store kæder der er tilbage, og jeg skal da altid lige igennem både den meget store på Oxford St. og den noget mindre på Leicester Square. Især Oxford St har gode jazz og world afdelinger, og har tit fornuftige tilbud. Men også her bliver musikdelen af butikkerne mindre og mindre, spil og film tager mere og mere plads.

Foran HMV Oxford St med mine gode engelske ven Andy

Rough Trade

Sidste år faldt jeg over Rough Trades hjemmeside, og fandt ud af, at de har en stor butik i området omkring Spitterfields Marked – ikke langt fra Liverpool St. Station. Jeg har altid opfattet Rough Trade som et slags punklabel, men kunne se på hjemmesiden, at de havde mange ting der kunne interessere. Men det bedste af det hele – der var cafe, og endnu bedre: kaffen var fra Monmouth, vores absolutte favorit kaffested i London. Afsted vi drog, og det er ikke bare butikken der var interessant, men også området fra Liverpool St. til butikken, og selve nærområdet omkring butikken er også sjovt. 20 meter fra butikken ligger Brick Lane og et stort indisk/pakistansk område – mere om det på et andet tidspunkt.

Rough Trade har 2 butikker, én i Notting Hill og så deres store flagskib som jeg skriver om her i Dray Walk.

Rough Trade

Selve butikken kan ikke kaldes hyggelig, det er nærmest et stort lagerlokale, men stemningen er hyggelig, og har noget af det jeg savner fra de store kæder. Der bliver spillet god musik og personalet ved virkelig noget om musik. Mange af pladerne har små kommentarer på og man gør meget ud af, at promovere specielle plader, som personalet finder interessante. Og så er der caféen, igen nok ikke det man vil kalde hyggelig, men Mette kan strikke og få god kaffe.

Kaffe og strik

Jeg kan godt lide og gå rundt i en pladebutik og høre noget musik som jeg ikke kender, og så ende med at komme hjem med en plade jeg aldrig har hørt om, men som jeg samtidig ikke kan forstille mig ikke at have i min samling – i Rough Trade var det bl.a. Mara Carlyle. Første gang vi besøgte butikken spillede de noget musik som Mette syntes var rigtig godt. Hun spurgte hvem det var, fik at vide at det var Erland and the Carnivals og at de ville spille en lille koncert i butikken samme aften. Så vi kom også til koncert i butikken og det var ret specielt at stå blandt reoler fyldt af musik og se et fedt band spille. I bandet var bl.a. Simon Tong, der har spillet i bl.a. Verve. Sådanne oplevelser er der ikke mange af i København.

Erland and the Carnival live at Rough Trade 8. marts 2011

Mette får autograf på sin LP

Jeg kan kun anbefale at besøge denne butik, tjek hjemmesiden, der er tit koncerter.

Næste gang: Sister Ray og andre pladebutikker (der stadig er tilbage).

Skrevet af Henrik

6 kommentarer to “Musik”

  1. sussi dorete fabricius januar 11, 2012 hos 5:39 pm #

    Jeg vil gerne have mere at vide

    • mmhlondon januar 12, 2012 hos 3:42 pm #

      Det lover jeg der kommer, især hvis du vil vide mere om pladebutikker
      /H

  2. mmhlondon januar 1, 2012 hos 6:36 pm #

    Hvis vi sammen tager til London igen skal pladebutikkerne nok overleve (de dage vi er der).
    mvh
    Henrik

  3. Michael Christensen januar 1, 2012 hos 5:40 pm #

    Hej Henrik og Mette.
    Spændende med denne nye London blog. Jeg vil følge den tæt. Altid interessant med spændende London tips.
    Ifm. musikbutikkerne i London er det tydeligt og vemodigt, at så mange butikker er forsvundet fra gadebilledet.
    Jeg har jo også haft fornøjelse af et par ture til London med dig, Henrik, bl.a. min allerførste tur. Dengang i 1999 kunne vi jo bruge en halv dag i Tower på Picadilly Circus.
    Heldigvis opkøbte HMV de Fobbs butikker, der gav overskud og åbnede yderligere en butik, men spørgsmålet er, hvor længe det holder???
    De kan dog sikkert mærke omsætningen stige, når I er i byen.🙂
    Men jeg blev overrasket over hvor stort fald eksempelvis HMV i Irland havde haft i 2010, deres overskud faldt 90%!
    Pøj pøj og knæk og bræk med bloggen.
    Hilsen Michael

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: